Arbejdet med tatovering

Hvis du skal have lavet en tatovering, kan det være rart at vide lidt mere om, hvordan selve arbejdet foregår. På den måde kan du ikke alene følge med i processen, men også føle dig tryg ved, at du ved, hvad der skal ske. En tatovering er som bekendt en permanent tegning på huden, som kan forestille mange forskellige motiver i både sort og forskellige farver.

Tatoveringens historie går langt tilbage i tiden, hvor man ved hjælp af nåle kunne lave såkaldte priktatoveringer i hånden. Dette var dog en ret langsommelig og smertefuld proces i forhold til de metoder, man brugte i dag. Da den første tatoveringsmaskine kom på gaden i 1891, kunne den ikke lave resultaterne så meget flottere end det, man kunne lave i hånden, men siden da er der sket store fremskridt inden for teknikker og teknologier.

Derfor kan du i dag få utrolig detaljerede tatoveringer langt hurtigere og med mindre smerte end før i tiden. Hos World of Ink har vi det nyeste tatoveringsudstyr og følger hele tiden med i tidens udvikling, så du hos os er garanteret den allerbedste løsning med din tatovering.

Hvordan foregår en tatovering?

En tatovering er i virkeligheden blæk (farve), der føres ned i huden, hvor det bliver indkapslet. Da det øverste lag i huden hele tiden bliver udskiftet, skal man et stykke ned med blækket, før resultatet bliver permanent. Grunden til at mikropigmentering kun er semi-permanent er simpelthen, at blækket ikke føres længere ned end overhuden. Ved en almindelig tatovering stikker man hul i overhuden og fører blækket helt ned i læderhuden, der ikke bliver udskiftet, og derved har man det permanente resultat.

Fører man blækket gennem læderhuden, bliver farven ført bort med blodet. Grunden til, at det er smertefuldt at få lavet en tatovering er således, at der bliver stukket et utal af små sår i overhuden, som man sprøjter farven igennem, og disse skal have tid til at hele.

Derfor skal man passe godt på tatoveringen efter udførelsen og tage en række forholdsregler – disse kan du læse mere om under ”heling”. Smerten varierer dog, alt efter hvor man får lavet sin tatovering. Selvfølgelig er folks smertetærskel meget forskellig, men som udgangspunkt gør det mest ondt at få lavet tatoveringer på steder, hvor knoglerne sidder lige under huden.

Tatoveringer bliver i dag som sagt lavet med en maskine, der minder om en lille revolver med nåle placeret i mundingen. Disse bliver automatisk forsynet med farve, som de kan stikke ind i huden for i det store billede at tegne en tatovering. Tatoveringsmaskinen er hurtig og mere smertefri end traditionel prikning med hånden, og samtidig er det langt nemmere at sørge for, den er steril og bakteriefri, så du slipper for risikoen for betændelse og overførte sygdomme.

Tatovering hvordan

Selve processen

En tatovering er en proces, fordi vi ønsker at give dig præcis den tatovering, som du går og drømmer om. Derfor beder vi også dig lave dit forarbejde med at finde ud af, hvor stor, hvor og hvordan din tatovering skal være. Herefter har vi en samtale med dig, hvor vi finder frem til den helt rette tatovering både fra dit og vores professionelle synspunkt.

Først derefter får du en tid til selve tatoveringen. Det er forskelligt, hvor lang tid en tatoveringssession tage. En lille tatovering, der er cirka 10 cm i diameter vil tage omkring 30 minutter at lave. Meget store tatoveringer skal oftest laves af flere omgange. Når tatoveringen er lavet, er det vigtigt, at du passer godt på den. Dog kan det for mange blive nødvendigt at få den farvet op efter nogle år. Hvad enten du skal have lavet en helt ny tatovering, en rettelse eller vil have farvet den op, er World of Ink det rette sted at vælge.